tirsdag den 10. marts 2009

Samarbejde......

Indrømmet!
Jeg var bekymret over strukturen på ITMK - først og fremmest kravet om massivt gruppearbejde. Personlig er jeg yderst selvstændig, derudover arbejder jeg i en funktion hvor denne selvstændighed er skærpet
  • Første forhindring var at koordinere -og overholde- jævnlig møder og deadlines i forbindelse med gennemlæsning af og bearbejdning af teksterne
  • Anden forhindring var at samarbejde om Opgave A, som jo gerne skulle resultere i et håndgribeligt produkt -til aflevering. At have tre med-forfattere burde jo være en fordel, men jeg var meget nervøs for at miste overblikket, desuden var jeg også ængstelig for hvordan mine bidrag ville passe med de øvrige - dette er muligvis noget kønsrelateret?
Nu hvor jeg har prøvet forskellige aspekter af gruppearbejde, kan jeg kun sige at jeg er blevet positivt overrasket over de fordele som følger med gruppearbejde. Ganske vist var arbejdet med teksterne og den efterfølgende præsentation krævende bl.a. pga flere møde via (for mig) nye medier, men min forståelse af tekst og begreber blev forbedret gennem samarbejdet - især var det rart at have folk i nærheden som faktisk fik noget ud af Luhmann :)

Jeg synes også at arbejdet med Opgave A fungerede overraskende godt. Det er især en fordel at kunne få hurtig feedback, og det er altid rart at kunne diskutere tvivlsspørgsmål igennem med folk i samme situation.

Alt i alt må jeg vist erkende at min forherligelse af selvstændigt arbejde måske ikke helt holder stik?

1 kommentar:

  1. Har du læst Wegerif "Dialogic Education", som giver et godt startpunkt i forhold til at prøve at forholde sig til gruppearbejde og gruppelæring på en ny måde? Eller sagt mere konkret: Teksten giver en kort indføring i hvordan man kan bruge dialogen til at nå længere end man kunne på egen hånd. Ak ja, så meget teori og så lidt tid til at læse det. Jeg ville i hvertfald gerne bruge mere tid på at fordybe mig. :)

    SvarSlet