onsdag den 11. marts 2009

Det giver mening...

Ifølge DRs nyhedsindlæg "Stort fald i forretningesrejser" bevirker krisen at en del virksomheder skærer ned på omkostningerne til forretningsrejser. Derimod er der en stigning i brug af telefonmøder og videokonferencer, så det VI beskæftiger os med er virkelig relevant. -Læs mere her http://www.dr.dk/Nyheder/Penge/2009/03/11/082931.htm

tirsdag den 10. marts 2009

Samarbejde......

Indrømmet!
Jeg var bekymret over strukturen på ITMK - først og fremmest kravet om massivt gruppearbejde. Personlig er jeg yderst selvstændig, derudover arbejder jeg i en funktion hvor denne selvstændighed er skærpet
  • Første forhindring var at koordinere -og overholde- jævnlig møder og deadlines i forbindelse med gennemlæsning af og bearbejdning af teksterne
  • Anden forhindring var at samarbejde om Opgave A, som jo gerne skulle resultere i et håndgribeligt produkt -til aflevering. At have tre med-forfattere burde jo være en fordel, men jeg var meget nervøs for at miste overblikket, desuden var jeg også ængstelig for hvordan mine bidrag ville passe med de øvrige - dette er muligvis noget kønsrelateret?
Nu hvor jeg har prøvet forskellige aspekter af gruppearbejde, kan jeg kun sige at jeg er blevet positivt overrasket over de fordele som følger med gruppearbejde. Ganske vist var arbejdet med teksterne og den efterfølgende præsentation krævende bl.a. pga flere møde via (for mig) nye medier, men min forståelse af tekst og begreber blev forbedret gennem samarbejdet - især var det rart at have folk i nærheden som faktisk fik noget ud af Luhmann :)

Jeg synes også at arbejdet med Opgave A fungerede overraskende godt. Det er især en fordel at kunne få hurtig feedback, og det er altid rart at kunne diskutere tvivlsspørgsmål igennem med folk i samme situation.

Alt i alt må jeg vist erkende at min forherligelse af selvstændigt arbejde måske ikke helt holder stik?

søndag den 15. februar 2009

IT-aldrens herligheder

Jeg ville faktisk have forfattet et indlæg om gruppearbejde, men min 2-årige skattebasse i form af en bærbar PC har strakt min tålmodighed til det yderste i dag, så jeg må simpelthen lige lufte frustrationerne!

Min yderst dygtige og samarbejdsvillige PC kan:
  • starte op næsten hver tredje gang man forsøger at tænde den - de resterende gange fryser den midt i processen, så man må
    a) skille den ad
    b) gøre ingenting andet end at samle den
    c) tænde den
    d) krydse fingre -eller bede til en højere magt
    Fastfrysning i opstart sker som regel hvis man befinder sig i samme lokale, hvis man tænker på den, hvis man snerrer ad den eller hvis man skulle være dumdristig nok til at berøre den.
  • fryse fast mens man arbejde med den, hvorefter en gentagelse af pkt a-d er nødvendige
  • lukke programmer og vinduer ganske af sig selv - som regel mens man sidder og arbejder
  • snart få lejlighed til at afprøve sine flyvefærdigheder når den ryger ud af vindet eller ud over altanen - pas på dernede!

lørdag den 14. februar 2009

Tja - man må jo hellere få gang i denne blog.

Først og fremmest velkommen til de (tro-)faste læsere som allerede befinder sig her i forbindelse med ITMK.

Underlig fornemmelse at vide at de funderinger man gør sig allerede har sin faste læserskare...

Blog-universet er nyt for mig, og jeg vil ikke love en stor aktivitet herinde, da jeg har det bedst med ikke at blotlægge for mange tanker og funderinger.... men men men det er jo før set at nye medier kan ændre ens adfærd.

tirsdag den 3. februar 2009